|
Pluk fra vore medlemmers oplevelser af følgevirkningerne
af Lariam. Da alle vore medlemmer er sikret anonymitet i foreningen,
idet mange ikke ønsker at stå offentligt frem, er alle
nedenstående udsagn anonyme. Lariam-ofre i Danmark står
imidlertid inde for udsagnenes rigtighed:
"Jeg har det nogenlunde nu men husker tydeligt min afmagt over,
at alle mente, jeg havde en "skrue" løs."
Festligholdelse af vort medlems runde fødselsdag i Afrika
med ægtefælle, børn og børnebørn
beskrives således :
"Det, som skulle have været alle tiders tur, blev
et mareridt for mig. Jeg blev sær, skældte ud, havde
mareridt, mavekramper og kunne pludselig ikke stå på
benene. Familien troede, jeg var blevet vanvittig. Jeg måtte
have en kørestol for overhovedet at komme ud af flyet. Jeg
var overbevist om, at jeg ville falde død om. Den lokale
læge indlagde mig, postede mig fuld af intravenøs antibiotika,
tog alverdens blodprøver og lukkede mig op for at se, om
der var noget i mave eller lever. Efter 14 dage blev jeg udskrevet
uden diagnose.
Først efter min hjemkomst til DK læste jeg om de
bivirkninger, lariam kan have og talte med to personer, som havde
det som jeg. Det tog mig seks måneder at komme mig nogenlunde.
Men jeg lider stadig af angstanfald og går helst ikke i stormagasiner
eller lignende."
"Jeg blev da bange for alt. Bange for at køre galt,
bange for, at nogen kom narkotika i min rygsæk, bange for
at blive smittet med noget og blive syg. Jeg fik ofte hjertebanken
og blev bange for at jeg havde dårligt hjerte, jeg kunne slet
ikke klare tanken om at skulle flyve hjem og tænkte hver gang
jeg købte noget på at det var dumt at købe alle
de gaver, når flyet alligevel sikkert ville styrte ned."
"Jeg blev behandlet for malaria med lariam for 11 år
siden. Jeg lider stadig ind i mellem af angstanfald."
"Jeg har ikke sovet sammenhængende i mere end 5 timer
det sidste år, for det meste kan jeg sove 3-4 timer."
"Jeg så garden trække op på Strøget
- og græd som en pisket".
"Jeg får metalsmag og blodsmag i munden i forbindelse
med kvalme."
Sagt af læge fra Marselisborg hospital til et af vore medlemmer:
"Vi kan ikke gøre for, at du har en depression. Du var
nok blevet syg alligevel."
"Jeg kunne ikke køre bil, læse eller koordinere
arme og ben."
"Jeg har kløe over hele kroppen - under huden, men der
er ikke noget at se."
"Det er nu to somre siden, at jeg gik ned med flaget. Jeg lider
stadig af angst, og det har ændret mit væsen. Jeg har
ikke været i biografen siden, for jeg bliver angst i selskab
med andre."
"Jeg var så bange, at jeg blev hjemme på hotellet.
Vi mødte vores læges datter, som fortalte, at hendes
far turde ikke give lariam til hende og hendes familie. Men os gav
han det til."
"Jeg tog lariam i 9 måneder. Hver søndag, dagen
efter den ugentlige pille, fik jeg et lille malariaanfald med feber,
kulderystelser og koldsved. Da jeg rejste hjem, fik jeg det helt
store malariaanfald i flyet. Jeg rystede så meget på
hænderne, at jeg ikke kunne holde på et glas."
"Nu har jeg ikke så megen angst mere, men der er mange
ting, jeg ikke tør."
"Jeg har altid før haft styr på det hele - nu
er jeg bange for at komme til at græde."
"Jeg spiser lykkepiller - ellers havde jeg ikke overlevet."
"Jeg blev brølende syg af den første pille -
ekstremt mange mareridt og mange spasmer. Jeg er undersøgt
for alt men fejler ikke noget."
"Det er aftagende, men jeg har stadig problemer med finmotorikken."
"Rædslen er det værste - man tør ikke være
alene."
"Jeg har slet ikke oplevet min fødselsdag, sagde min
lille datter."
|
